Praktisk info

Receptionen er åben dagligt fra kl. 08.00 til 14.00.

Ved ankomst bedes du registrere dig ved vores ankomstterminal, inden du tager plads i venteværelset. Du skal altid medbringe dit sygesikringskort, når du skal til lægen. Hvis du har mistet dit sygesikringskort, eller det er gået i stykker, skal du henvende dig hos din kommune for at få det erstattet.

 

Telefontid

I telefontiden kl. 8.00 – 9.00 på tlf. 86 41 00 01 træffes læge. Telefontiden er forbeholdt korte samtaler herunder afgivelse af visse prøvesvar, anmodning om sygebesøg og akut konsultation. Øvrige tidsbestillinger og medicinbestillinger henvises til sekretæren efter kl. 9.00.

 

Almindelige tidsbestillinger, receptfornyelser, m.v.

Dette kan gøres telefonisk hos sekretæren fra kl. 9.00 – 12.30 og fra kl. 13.00 – 14.00, dog fredag kun fra kl. 9.00 – 12.00.

Men det kan også gøres under menu-knappen “Log på Selvbetjening”, hvor du kan:

  • Bestille tid. Der kan kun bestilles én tid om dagen, og en konsultation varer 15 minutter. Der kan ikke bestilles tid til attester på nettet, da den nødvendige tid afhænger af attesttype.  
  • Forny recepter på fast medicin. Det er ikke muligt at bestille stærk smertestillende, sovemedicin eller vanedannede medicin via e-portalen.
  • Skrive til lægen/lave E-konsultation. E-konsultation er kun for korte beskeder og spørgsmål til lægen. Der må på en E-konsultation påregnes en svar-tid på op til 2 hverdage. E-konsultation er IKKE beregnet til akutte henvendelser eller aflysning af tider.

 

Du skal registres som bruger for at kunne bruge Selvbetjeningen. Kontakt sekretæren for at få et brugernavn og adgangskode dertil.

Al kommunikation på Selvbetjeningen foregår i et krypteret miljø, og der er derfor ingen fare for, at andre kan læse dine personlige oplysninger.

 

Det er nødvendigt at møde op til en konsultation hos lægen for at få fornyet recept på alt afhængighedsskabende medicin, som er:

  • Stærkt smertestillende medicin (morfin og morfinlignende midler fx. Dolol)
  • Beroligende medicin og sovemidler (herunder særligt benzodiazepiner)
  • ADHD medicin, mm.

 

Læs evt. vejledning om afhængighedsskabende medicin her.

 

Konsultation
Det er fra Sundhedsstyrelsen indskærpet, at alle skal fremvise det gule sundhedskort ved enhver lægekontakt.

En almindelig konsultationstid er 15 minutter. Der er hver dag mulighed for at bestille akut tid, som er 10 minutters tider.

 

Akutte henvendelser
Ved akut behov for lægehjælp kan ringes til klinikkens akuttelefon på tlf. 40 33 40 01. Efter  kl. 16.00, mandag – fredag, henvises til lægevagten på tlf. 70 11 31 31.

 

Afbestilling
Vi opfordrer til at fremmøde til de aftalte tider, så vi kan udnytte vores ressourcer optimalt, og så vi kan have kortest mulig ventetid.

Afbestilling af aftalt konsultation skal ske senest kl. 8.30 på dagen for konsultationen, enten på tlf. 86 41 00 01 eller via Selvbetjeningen.

 

Vagtring, Randers
I Randers har vi etableret et vagtring, hvor vores telefon lukkes for ikke-akutte henvendelser dagligt efter kl. 14 og fredag efter kl. 12.

Opstår der behov for akut henvendelse til læge, stiller vores telefon om til den læge/de læger, der passer vores akuttjeneste den pågældende dag.

Efter kl. 16 og i weekenden og på helligdage kan lægevagten kontaktes på tlf. 70 11 31 31.

Ved livstruende tilstand: ring 112.